Vi skal stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug.

Verdensmål nummer to handler om at udrydde sult og alle former for fejlernæring hos alle mennesker. Fødevareproduktionen skal styrkes, og særligt landbrugssektoren skal være mere rummelig og rentabel – også for småskala producenter, oprindelige folk og for fiskerisektoren. Der skal sikres en mere bæredygtig fødevareproduktion, der er tilpasset klimaforandringer og bevaring af biodiversiteten.

Inden for de seneste 100 år har den grønlandske kost i stigende grad bestået af mindre lokalt fanget kost og en større andel importerede fødevarer.

I Grønland er havet stadig den primære kilde til forsyning af lokalfangede fødevarer til landets borgere. Derfor er det vigtigt at værne om den maritime biodiversitet. Det er særligt de kvoterede arter såsom hvid- og narhvaler, hvalros, isbjørne og fangst af store hvaler, der vejer tungt i hjemmemarkedssammenhæng eller til familiernes vinterforråd. Især i yderdistrikterne er de kvoterede fangstdyr vigtige delbidragydere til fødevaresikkerheden.

I Sydgrønland er der både landbrug, fårehold og forsøg på at undersøge hvilke afgrøder, der egner sig bedst til det gældende klima og miljø.

På verdensplan er sult fortsat den dødsårsag flest mennesker dør af. Vores planet har givet os enorme ressourcer, men en ulige adgang og ineffektiv håndtering af ressourcerne efterlader millioner af mennesker underernærede. Hvis vi fremmer bæredygtigt landbrug med moderne teknologier og retfærdige distributionssystemer, kan vi brødføde hele verdens befolkning og sørge for, at ingen nogensinde lider af sult igen.

Statistik

Her finder du et par indikatorer for dette mål, som det er muligt, at måle på i dag. Grønlands Statistik vil i den nærmeste fremtid offentliggøre en SDG 2030 underside til stat.gl med forskellig tilgængelig statistik af relevans for arbejdet med SDG 2030 agendaen.

Landbrugsareal (hektar) efter distrikt (Det er endnu ikke muligt at opgøre hvorvidt det er bæredygtigt landbrug)
Kilde: Grønlands Statistik

  1. Nanortalik
  2. Qaqortoq
  3. Narsaq
  4. Paamiut
  5. Nuuk
0 100 200 300 400 500 600 700 800 2015 2016 2017 2018 2019

Global indikator (2.4.1) Andel landbrugsområde under produktiv og bæredygtig landbrugsaktivitet.

Indeks for offentlige udgifter til Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt
Kilde: Grønlands Statistik

  1. Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt
50 60 70 80 90 100 110 120 130 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Global indikator (2.a.1) Landbrugets indeks for offentlige udgifter.

Nyheder

Over hele landet er der taget skridt til at gøre vores planet mere bæredygtig. Se nogle af dem nedenfor og find mere i her.

Delmål

Hvert verdensmål har et antal konkrete handlingsorienterede delmål under sig.
Der hører 8 delmål til verdensmål 2 om at stoppe sult.

2.1
Delmål 2.1
Del Hent ikon

Delmål 2.1 – Giv alle adgang til sikker og næringsrig mad

Del Hent ikon

Inden 2030 skal vi afskaffe sult, og vi skal sikre, at alle mennesker har adgang til sikker, næringsrig og tilstrækkelig mad, året rundt. Fokus er især på de fattige og mennesker i udsatte situationer, heriblandt spædbørn.

2.2
Delmål 2.2
Del Hent ikon

Delmål 2.2 – Stop alle former for fejlernæring

Del Hent ikon

Vi skal gøre en ende på alle former for fejlernæring inden 2030. Det omfatter også, at vi inden 2025 når de internationalt vedtagne mål om at nedsætte væksthæmning og udmagring af børn på grund af fejlernæring, og at vi tilgodeser næringsbehovene hos teenagepiger, gravide kvinder, samt ældre mennesker.

2.3
Delmål 2.3
Del Hent ikon

Delmål 2.3 – Fordobl produktiviteten for små fødevareproducenter

Del Hent ikon

Inden 2030 skal vi fordoble produktiviteten og indkomsten for små fødevareproducenter. Især for kvinder, oprindelige folk, familielandbrug, husdyrholdere og fiskere. Det skal blandt andet ske gennem sikker og lige adgang til jord, viden, bankydelser, markeder og muligheder for at skabe øget værdi og beskæftigelse, også uden for landbruget.

2.4
Delmål 2.4
Del Hent ikon

Delmål 2.4 – Gør fødevareproduktionen mere bæredygtig

Del Hent ikon

Vi skal sikre bæredygtig fødevareproduktion inden 2030. Der skal implementeres robuste landbrugsteknikker, der både øger produktiviteten og hjælper med at bevare økosystemer, og som styrker tilpasningen til klimaforandringer, ekstremt vejr, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer. Teknikkerne skal desuden løbende forbedre kvaliteten af jorden.

2.5
Delmål 2.5
Del Hent ikon

Delmål 2.5 – Bevar den genetiske mangfoldighed i fødevareproduktionen

Del Hent ikon

Inden 2020 skal vi bevare den genetiske mangfoldighed af frø, kulturplanter og husdyr i landbruget samt deres beslægtede vilde arter. Det skal blandt andet ske gennem fornuftigt forvaltede frø- og plantebanker, både på nationalt, regionalt og internationalt niveau. Vi skal også fremme ligelig deling og adgang til de fordele, som brugen af genetiske ressourcer og traditionel viden giver.

2.a
Delmål 2.a
Del Hent ikon

Delmål 2.a – Investér i landdistrikters infrastruktur og landbrugsforskning

Del Hent ikon

Vi skal investere mere i infrastruktur i landområder, samt landbrugsforskning og rådgivningsydelser, udvikling af teknologi, og gen-banker for planter og husdyr. Blandt andet gennem forbedret internationalt samarbejde, for at gøre landbrugene mere produktive i udviklingslandene, især i de mindst udviklede lande.

2.b
Delmål 2.b
Del Hent ikon

Delmål 2.b – Forebyg handelsbarrierer og markedsforvridninger i landbruget

Del Hent ikon

Vi skal forhindre og rette op på handelsbarrierer og forvridninger i verdensmarkedet for landbrugsprodukter. Det skal blandt andet ske ved at eliminere alle former for statsstøtte til eksport af landbrugsvarer, samt alle eksporttiltag med lignende effekt, i overeensstemmelse med mandatet fra Doha-forhandlingsrunden.

2.c
Delmål 2.c
Del Hent ikon

Delmål 2.c – Gør fødevarepriserne mere stabile med bedre adgang til markedsinformation

Del Hent ikon

Vi skal sikre, at verdens markeder for fødevarer fungerer ordentligt. Der skal være adgang til aktuel markedsinformation, blandt andet om størrelsen af fødevarelagre, for at hjælpe med at begrænse ekstreme udsving i fødevarepriserne.