Landets første biodiversitetsstrategi er offentliggjort
Naalakkersuisut har vedtaget Grønlands første strategi for biodiversitetsområdet
Dyrearter over hele kloden uddør i et langt hurtigere tempo, end hvad der er naturligt. Naalakkersuisut har derfor vedtaget Grønlands første biodiversitetsstrategi. Strategien skal sætte rammerne for en bæredygtig forvaltning af landets biodiversitet og naturens ressourcer frem mod 2030.
"Naalakkersuisut har vedtaget Grønlands første biodiversitetsstrategi. Det er meget vigtigt for Naalakkersuisut, at vi sætter rammerne for en bæredygtig forvaltning af vores biodiversitet og naturens ressourcer her i landet”, udtaler Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Kalistat Lund, i forbindelse med offentliggørelsen af ”Grønlands Biodiversitetsstrategi 2030”.
Grønlands Biodiversitetsstrategi 2030 kan læses her.