@TELE-POST fremmer digitale skaberkompetencer

TELE-POST ønsker at styrke næste generation med skaberkompetencer i en stadig mere digital verden. Børn og unge skal ikke udelukkende være superbrugere af de digitale løsninger, men selv kunne skabe og være innovative med teknologi, der vil være helt central for samfundets udvikling.

Coding Class: TELE-POST har indgået en partnerskabsaftale med Kommuneqarfik Sermersooq om at sætte kodning på skoleskemaet. Partnerskabet omfatter et pilotprojekt om fire Coding Class klasser for børn i 7. klasse, der gennem et fem dages undervisningsforløb skal lære at kode digitale løsninger, der typisk præsenteres ved et virksomhedsbesøg i slutningen af forløbet.

TELE-POST har en ambition om at indgå yderligere partnerskaber for at brede konceptet ud til alle kommuner i Grønland, når de har samlet erfaringer fra pilotprojektet.

Coding Pirates: Med fokus på digitale skaberkompetencer har TELE-POST også indgået en partnerskabsaftale med Coding Pirates.

Partnerskabet omfatter weekendevents i 2020, hvor grønlandske børn kan mødes med danske børn i det virtuelle rum og kode sammen.

Bæredygtigheds Konsulent i TELE-POST Tanja Christensen på E-mail: tanja@telepost.gl